Netværksmøder 2026
Igen i 2026 har Udviklingsudvalget (UU) afholdt 3 netværksmøder i hhv Kolding, Aalborg og Slagelse.
Møderne blev indledt med historien bag tilblivelsen af Visionen 2025-2029.
Om formiddagen blev spørgsmålene i det udsendte spørgeskema om visionen drøftet i grupper ud fra oplæg fra “Tag selv bord”.
Om eftermiddagenspillede vi spillet “Det attraktive gilde”
Et samlet referat fra møderne finder I på hjemmesiden under medlemsområde – materialer – inspirationsmaterialer – referat fra netværksmøder
Både formiddagens og eftermiddagens aktiviteter gav anledning til udveksling af ideer med hinanden.
Vi sluttede dagen med en orientering om Udviklingsudvalgets fremtidige opgaver.
DIS/DUS/KOM-stævne 2025 i Kolding
I weekenden den 13.-14. august afholdt vi traditionen tro DIS/DUS/KOM-stævne dels på Danhostel i Kolding (lørdag) dels i en lokal spejderhytte (søndag).
Om lørdagen var det Henrik Wenøe, der havde ordet ud fra overskriften ”Hvordan kan man få folk til at bevæge sig?” og nævnte at Baden-Powell ansporede mennesket til at gøre noget. Henrik lagde ud med at sige, at hvis medlemmerne ikke gider udvikling, så lad dem være !
Et kort referat fra vores workshop med Henrik finder du her
Henriks plancher finder du her
Om søndagen gav Inga DUS-erne en kort status på udviklingsudvalgets arbejde i de forgangne 4 år. Ingas status finder du her.
Dernæst drøftede DUS-erne, hvordan vi i gilderne kan klare os selv og hjælpe hinanden, hvis krisen kommer ud fra et oplæg af Hans Henrik, som du finder her.
Arrangementet sluttede med, at vi alle lavede mad på trangia for at vise, at trangiaen kan være en hjælp, hvis vi i en periode ikke har strøm.
Netværksmøder 2025
Igen i 2025 har Udviklingsudvalget (UU) afholdt 3 netværksmøder i hhv Kolding, Aalborg og Slagelse.
På alle møderne talte vi om arbejdet i de arbejdsgrupper, der blev nedsat efter sidste landsgildeting. Naturens uge 2025 var også på programmet som en lejlighed til at vise, hvem vi er i samarbejde med lokale spejdere. På Naturens uges hjemmeside (https://www.naturensdag.dk/) kan I finde inspirationsmateriale, hvis I vil afholde et arrangement.
I finder referat fra møderne på hjemmesiden under medlemsområde – materialer – inspirationsmaterialer – referat fra netværksmøder
På møderne gennemgik vi også et forslag til fornyelse af gildehaller, som du finder her
