Søndag den 10. maj 2026
Tur nr. 151
Åtte Bjerge

Af forskellige årsager vi vi kun 7 vandrefugle, der havde fundet vej til Åtte Bjerge på kanten af Kongeådalen. »Bjergene« er som så meget andet i det midt- og vestjyske landskab skabt af smeltevandet fra den sidste istid, her med dybe furer og stejle bakker som resultat.
Det var jo spejderdag, og DDS-spejderne fra Holsted havde også fundet vej hertil. Det fik vi en god snak ud af og tilmed til brænderøg i næseborene.
Den annoncerede tur var kort, men til gengæld med mange højdemeter, så der var rig mulighed for lidt pulstræning. Hele turen foregik på stier og et kort stykke markvej, ikke så meget som én meter med fast belægning. Første del af turen var den korte rute på kun godt 1 km rundt om den lille sø, dog med mulighed for at se den ovenfra.
Efter et kort hvil i madpakkehuset fortsatte vi over i den lange ture. Det førte os også rundt om søen, men denne gang i større afstand, og vi kom telt op på toppen af landskabet, som på en strækning havde et helt savannepræg. Lige før turen gik stejlt ned til søen og madpakkehuset, kunne vi nyde udsigten fra flaghøjen, hvorfra man i klart vejr i horisonten kan se Ribe Domkirke. Det lykkedes og dog ikke at lokalisere det karakteristiske tårn.
Efter at have spist vores madpakker sluttede vi turen ved Foldingbrokrydset, hvor vi alle nød en portion af stedets hjjemmelavede is. Mums.

