§1. Navn og kendetegn
Organisationens navn er »Sct. Georgs Gilderne i Danmark«.
Organisationen – kaldet Landsgildet – omfatter alle danske Sct. Georgs Gilder og er tilsluttet International Scout and Guide Fellowship (an organization for adults) forkortet til ISGF.
Sct. Georgs Gildernes kendetegn er det af den internationale sammenslutning anerkendte gildetegn.

§ 2. Idégrundlag og formål
“Sct. Georgs Gilderne i Danmark”, der har baggrund i spejderbevægelsens principper, er et fællesskab, kendt som ”Spejderideen for voksne”. Medlemmerne tilstræber at leve efter spejder- og gildeidealerne og at omsætte disse i praksis. Medlemmerne vil i fællesskab aktivt arbejde med personlig udvikling, støtte spejderarbejdet og deltage i løsning af humanitære og samfundsmæssige opgaver.

§ 3. Gildelov og gildeløfte
Grundlaget for arbejdet angives af gildelov og gildeløfte, der lyder således:
Gildelov: Ethvert medlem gør sit bedste for

• at nå frem til en personlig holdning til tilværelsen
• at gøre livet gladere og lysere for andre
• at have respekt for det, der har værdi for andre
• at tage medansvar i familie og samfund
• at beskytte natur og miljø
• at arbejde for international forståelse

Gildeløfte: Jeg lover at holde gildeloven.

§ 4. Optagelse
I Sct. Georgs Gilderne kan optages personer, der

1. har opnået den til enhver tid gældende myndighedsalder,
2. vil gå ind for spejder- og gildebevægelsens idégrundlag og formål.

For at kunne optages, skal ethvert nyt medlem være oplyst om gildebevægelsens idé og formål. Det enkelte gildes ledelse afgør, hvem der kan optages i gildet, og det enkelte gilde kan dispensere fra myndighedsalderen.

§ 5. Arbejdsform
Gildernes arbejdsform skal støtte medlemmerne i det praktiske arbejde med at efterleve gildelov og -løfte og gildernes formål, idet der tilstræbes en vekselvirkning mellem individuel udfoldelse og samarbejde med andre. Arbejdsformen kan være udvikling gennem svende-, væbner- og riddertid.

§ 6. Oprettelse af gilder
Et Sct. Georgs Gilde kan oprettes efter forudgående anerkendelse af Landsgildeledelsen.

§ 7. Organisation og administration

a) Gilder
De enkelte gilder ledes af en gildeledelse på tre medlemmer, og afholder hvert år inden udgangen af 1. kvartal et gildeting med dagsorden i henhold til gildets vedtægter. Gildeledelsen har den udøvende myndighed i alle anliggender vedrørende gildets forhold og leder arbejdet under ansvar over for gildeting og landsgildeledelse. Genvalg kan finde sted, jævnfør dog § 7d. Gildeledelsen kan med bindende virkning tegne gildet ved underskrift af to af dens medlemmer. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede gildeledelse efter forudgående bemyndigelse af et gildeting. Intet gilde kan have vedtægter, der strider mod landsgildets vedtægter og administrative bestemmelser.

b) Distriktsgilder
De enkelte gilder er tilsluttet et distriktsgilde, som omfatter gilder i et nærmere afgrænset område. Landsgildeledelsen kan i samarbejde med distriktet, dispensere fra et gildes tilhørsforhold til et distrikt. Landsgildeledelsen fastlægger distriktsgrænserne i samarbejde med distrikterne. Et distriktsgilde ledes af en distriktsgildeledelse på tre medlemmer. Det er distriktsgildeledelsens opgave at inspirere og bistå enkeltgilderne i deres arbejde, samarbejde med landsgildeledelsen, samt koordinere kursusvirksomhed, internationalt arbejde og forbindelse til offentligheden, herunder PR. Distriktsgildet afholder hvert år inden udgangen af 2. kvartal distriktsgildeting med dagsorden i henhold til distriktsgildets vedtægter. Genvalg kan finde sted, jævnfør dog §7d.

Distriktsgildeledelsen kan med bindende virkning tegne distriktsgildet ved underskrift af to af dets medlemmer. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves dog forudgående bemyndigelse af et distriktsgildeting. Intet distriktsgilde kan have vedtægter, der strider mod landsgildets vedtægter og administrative bestemmelser.

c) Landsgildeledelsen
Landsgildeledelsen er landsgildets udøvende myndighed og leder landsgildet under ansvar overfor landsgildetinget. Landsgildemesteren udsender hvert år senest 15. august en beretning for det forløbne år med e-mail til alle medlemmer og offentliggøres i bladet Sct. Georg. Landsgildeledelsen består af tre medlemmer, som vælges af landsgildetinget, jævnfør § 8. Ved varigt forfald i LGL kan LGL supplere sig med et medlem fortrinsvis fra DGM-kredsen for den resterende periode. Landsgildeledelsen kan med bindende virkning tegne Sct. Georgs Gilderne i Danmark ved underskrift fra alle tre medlemmer. Ved køb, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom kræves dog forudgående bemyndigelse af landsgildetinget. Landsgildeledelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Landsgildeledelsen kan godkende forsøg, der indebærer afvigelser fra gældende regler.

d) Funktionsperiode
For at opnå fornyelse og udvikling i gilderne tilstræbes det, at ingen uafbrudt bestrider samme funktion i en ledelse i mere end seks år. Under forudsætning af at der er tale om forskellige gildeledelser, kan et medlem på samme tid beklæde mere end en ledelsespost.

§8. Landsgildeting
Landsgildetinget er landsgildets øverste myndighed. Det består af

• Landsgildeledelsen
• En repræsentant fra hvert gilde
• En repræsentant fra hvert distriktsgilde

Ordinært landsgildeting afholdes hvert andet år (ulige årstal) i september måned. Indkaldelse til tinget skal ske skriftligt med mindst en måneds varsel og vedlægges ”Forretningsorden for LGT”. Regnskabet for den sidst forløbne regnskabsperiode, jævnfør § 10 udsendes senest 15. august til alle medlemmer med e-mail og offentliggøres i bladet Sct. Georg. Forslag, der ønskes behandlet, kan fremsættes af et medlem af landsgildetinget og skal fremsendes skriftligt til landsgildekontoret inden 15. juni. Landsgildetingets medlemmer gøres inden 1. august bekendt med indkomne forslags fulde ordlyd. Landsgildetinget ledes af to af tinget valgte dirigenter. Over forhandlingerne på tinget føres en beslutningsprotokol, der underskrives af dirigenterne og den afgåede landsgildeledelse. Hvert fremmødt medlem af landsgildetinget har én stemme og kan herudover ved skriftlig fuldmagt stemme for højst tre ikke mødte medlemmer af landsgildetinget. Alle valg og afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal – bortset fra ændringer i nærværende vedtægter, jævnfør § 13. Til valg af landsgildeledelsen kræves dog mindst halvdelen af de afgivne stemmer. Såfremt dirigenterne, landsgildeledelsen eller mindst en fjerdedel af de repræsenterede stemmer forlanger det, skal afstemningen foregå skriftligt, dog skal alle valg ske skriftligt, såfremt mere end én kandidat foreslås. Dagsorden for det ordinære landsgildeting skal mindst omfatte:

1. Valg af to dirigenter
1a. Godkendelse af forretningsorden for landsgildeting

2. Landsgildemesteren aflægger den mundtlige beretning.

3. Landsgildeskatmesteren aflægger det reviderede regnskab til godkendelse.

4. Behandling af indkomne forslag.

5. Landsgildemesteren forelægger visioner for den kommende periode.

6  Landsgildeskatmesteren forelægger budget for de kommende to år, herunder fastsættelse af kontingent.

7. Valg af

a. Landsgildemester

b. Landsgildekansler

c. Landsgildeskatmester

d. To revisorer og to suppleanter, jævnfør § 10

8. Fastsættelse af sted for næste ordinære landsgildeting.

9. Eventuelt.

§9. Ekstraordinært landsgildeting
Ekstraordinært landsgildeting skal indkaldes, når landsgildeledelsen eller en fjerdedel af samtlige gilder kræver det med udførlig angivelse af de sager, der ønskes behandlet. Indvarsling til tinget, der skal foregå som til ordinært landsgildeting, skal ske snarest muligt og senest 1 måned efter, at landsgildeledelsen har modtaget ovennævnte anmodning. Til vedtagelse af forslag på et ekstraordinært landsgildeting kræves simpel majoritet af de fremmødte stemmer, bortset fra vedtægtsændringer.

§10. Økonomi
Sct. Georgs Gilderne i Danmarks udgifter pålignes de enkelte gilder i forhold til medlemmernes antal med et årligt kontingent, hvis størrelse fastsættes af landsgildetinget. Landsgildet afholder landsgildeledelsesmedlemmernes, de af landsgildeledelsen nedsatte udvalgs og udnævnte lederes udgifter til varetagelse af den pågældende funktions opgaver i henhold til kommissorium, godkendt af landsgildeledelsen. Landsgildets regnskabsperiode løber over to år fra den 1. juli til den 30. juni i de år, der ender med ulige tal. Landsgildets regnskaber revideres af to revisorer, der tillige med to suppleanter vælges på det ordinære landsgildeting. Én af revisorerne og dennes suppleant skal være registreret- eller statsautoriseret revisor. Ingen af dem kan tillige være medlem af landsgildeledelsen.

§11. Suspension, eksklusion, slettelse
Såfremt det findes nødvendigt for gildebevægelsens eller et gildes omdømme udadtil og for den rette ånd og tone indadtil, kan suspension/eksklusion af enkelte medlemmer foretages af en enig gildeledelse. Suspension/eksklusion kan indbringes for et gildeting, der herefter træffer beslutning om, hvorvidt det foretagne skal forblive i kraft eller ophæves. En gildeledelse er berettiget til — efter forudgående skriftligt varsel — at slette et medlem af medlemslisten på grund af kontingentrestance udover 1 år. Landsgildetinget kan ekskludere et helt gilde efter samme vilkår som vedtægtsændringsforslag, se §13.

§12. Opløsning af et gilde.
Opløsning af et gilde kan kun ske, når tre fjerdedele af gildets fremmødte medlemmer stemmer herfor på et ekstraordinært gildeting, der er indkaldt med 4 ugers varsel med dette særlige punkt på dagsordenen, og hvortil et medlem af landsgildeledelsen samt et medlem af distriktsgildeledelsen er indkaldt. Den samlede gildeledelse har ansvaret for, at afviklingen gennemføres i overensstemmelse med de på ovennævnte gildeting vedtagne bestemmelser. Alle værdier, som er til stede, efter at al gæld er afviklet, kan enten anvendes til formål, som er i overensstemmelse med gildebevægelsens idegrundlag, eller overdrages til landsgildet. Såfremt enkelte medlemmer ved lukning af eget gilde ønsker fortsat tilhørsforhold til eget distrikt, kan disse overføres til registrering under distriktet.

§13. Vedtægtsændringer
Ændringer af disse vedtægter kan kun finde sted på et landsgildeting, når forslag herom er fremsat af et medlem af landsgildetinget, jævnfør § 8. Fremsendelse heraf og offentliggørelse skal ske i henhold til de i § 8 nævnte regler. Ændringer kan kun foretages med to tredjedeles majoritet og forudsat at halvdelen af enkeltgilderne er repræsenteret. Såfremt landsgildetinget ikke er beslutningsdygtigt, indkaldes inden 1 måned til ekstraordinært landsgildeting med det for dette fastsatte varsel, hvor det på landsgildetinget fremsatte forslag kan vedtages med to tredjedele af stemmerne uanset de mødtes antal.

§14. Opløsning af Sct. Georgs Gilderne i Danmark
Opløsning af Sct. Georgs Gilderne i Danmark kan kun besluttes af landsgildetinget efter de i § 13 gældende regler. Den samlede landsgildeledelse har ansvaret for, at afviklingen gennemføres i overensstemmelse med de på ovennævnte landsgildeting vedtagne bestemmelser. Alle værdier, som er til stede, efter at al anden gæld er afviklet, skal anvendes til formål, som er i overensstemmelse med gildebevægelsens idégrundlag.

Således vedtaget ved ordinært landsgildeting på Kobæk Strand ved Skælskør i september 2023.