Kan man hjælpe effektivt uden en stor og dyr organisation?

Det gør ReachOut, et hjælpeprojekt under Sct. Georgs Gilderne, ved at inddrage spejdere, gildemedlemmer og lokale ildsjæle.

Ved ISGF’s verdenskonference i Granada i september 2024 blev FN’s 17 verdensmål valgt som arbejdsområde for gildearbejdet verden over.

Det har ReachOut gjort siden starten i 2020 med fokus på målene: 1, 3, 4 og 5 (se ovenfor), og det gør vi gennem undervisning af piger i henholdsvis Sri Lanka og Indien samt uddeling af bakteriedræbende genbrugsbind, så pigerne ikke skal forsømme deres skolegang.