Sct. Georgs Gildernes formål
“Sct. Georgs Gilderne i Danmark”, der har baggrund i spejderbevægelsens principper, er et fællesskab for voksne. Medlemmerne tilstræber at leve efter spejder- og gildeidealerne og at omsætte disse i praksis. Medlemmerne vil i fællesskab aktivt arbejde med personlig udvikling, støtte spejderarbejdet og deltage i løsning af humanitære og samfundsmæssige opgaver.
Gildeloven
Ethvert medlem gør sit bedste for
- at nå frem til en personlig holdning til tilværelsen
- at gøre livet gladere og lysere for andre.
- at have respekt for det, der har værdi for andre.
- at tage medansvar i familie og samfund.
- at beskytte natur og miljø.
- at arbejde for international forståelse.
Gildeløftet
Jeg lover at holde gildeloven.