13. december 2024
Dansk Flygtningehjælp
Bente Christensen, 3. Frederikssund orienterer:
Dansk Flygtningehjælp holdt temamøde for repræsentantskabet den 13. november.
På mødet debatterede deltagerne de udfordringer, man står overfor i en global verden, der har store ændringer. Nogle af de spørgsmål der blev rejst var:
- USA er en stor bidragsyder til Flygtningehjælpen – hvor finder man de nødvendige penge når Trump lukker låget i for pengekassen?
- Når Europa bliver nødt til at opruste – bliver der her også skåret i nødhjælpen
- Kan man finde andre bidragydere?
- Når klimaet skifter – er der store dele af Afrika, som man ikke kan bo i – hvor skal man så søge hen, og hvordan sikres det, at der er plads til alle?
- Vi har i den seneste tid set, at man ikke tager hensyn til den humanitære ret – og at mange civile bliver dræbt. Dette betyder så, at fordrivelsen fra ens bopæl er 6 gange større end normalt – men hvad kan man gøre?
- Og hvordan vil Trump lukke konflikten i Ukraine og mellem Iran og Israel?
Mange af disse spørgsmål bliver man nødt til at overveje, når man nu er i gang med en ny strategi, men det er yderst spændende – og man håbe, at en organisation som Dansk Flygtningehjælp vil være i stand til at yde bistand i brændpunkterne. - Storedam – (Fondet for Hartwig Møllers Fritidsskole) – Bjørn Christensen, 15. København-Rødovre orienterer
Der blev afholdt bestyrelsesmøde den 22. oktober.
På dagsordenen var punkter vedrørende ejendommens drift og mulige vedligeholdelsestiltag på Storedam samt nødvendige investeringer.
Storedam – (Fondet for Hartwig Møllers Fritidsskole)
Bjørn Christensen, 15. København-Rødovre orienterer
Der blev afholdt bestyrelsesmøde den 22. oktober. På dagsordenen var punkter vedrørende ejendommens drift og mulige vedligeholdelsestiltag på Storedam samt nødvendige investeringer.
Desuden blev der drøftet regler vedrørende deltagelse i kurser samt bemandingen af Storedam i forbindelse med kursusafholdelse.
Unicef – Børnenes Dag
Bente Ellebye, Farum Gildet orienterer
Jeg var så heldig at være Sct. Georgs Gildernes repræsentant til Børnenes Dag i FN-byen den 20. november.
Før dagens programmet, var der rundvisning i den imponerende FN-bygning. Man fik bl.a. at vide, at solceller på taget gav 50 % energibesparelse. Toiletterne på 1.-5. sal brugte regnvand til skyl. Der er 1700 ansatte, og der bruges følgende sprog: engelsk, fransk, mandarin, russisk og spansk.
Bygningen, der oprindeligt var planlagt til fem ’fingre’, men blev på otte, har kostet 1,8 mia. kr. Rundt om bygningen er der en voldgrav af sikkerhedsmæssige grunde.
En lille anekdote: Man bør bruge trappen til frokost for at igangsætte en konversation.
Generalsekretær Susanne Dahl bød velkommen. Det var 35. gang man fejrede Børnenes Dag. Hun sagde bl.a.:
• At børnene var fremtidens stemmer
• At klimakrisen tiltog
• Store demografiske ændringer i Afrika & Sydøstasien
Inden frokost kunne man nå fire workshops.
Jeg valgte at høre om:
• Adgang til rent drikkevand i Kigoma i Tanzania
• Hvordan sikrer vi, at livsvigtige forsyninger når frem til verdens børn?
• Forskellen mellem liv og død, hvordan vacciner redder mellem to og tre millioner børns liv
• Hvor er de voksne, der skal hindre, at børn krænkes digitalt?
Efter frokost var der afrobeat, og så kom højdepunktet: Overrækkelsen af Unicefs Børnepris, der gik til NAU – Netværk af Ungdomsråd.
Til sidst valgte jeg at deltage i et besøg på verdens største humanitære varelager – Imponerende!
Tak fordi jeg fik lov til at repræsentere Sct. Georgs Gilderne.