Hvem er vi?

Sct. Georgs Gilderne er et tilbud til voksne spejdere, der fx ikke længere er aktive ledere i et af spejderkorpsene, men som ikke ønsker at sige farvel til fællesskabet som spejder og til kontakten til spejdertilværelsen. Vi kalder det spejderidéen for voksne.

Sct. Georgs Gilderne blev grundlagt i 1933 og har fra Danmark bredt sig internationalt. I dag er der gilder i mere end 60 lande fordelt over hele kloden, organiseret i ISGF (International Scout and Guide Fellowship). De internationale organisationer WOSM, WAGGGS og ISGF nyder gensidig anerkendelse.

Hærvejens Sct. Georgs Gilde så dagens lys i 1988. Vi er ca. 20 aktive medlemmer hjemmehørende i Vejen og Billund kommuner. Vi indgår i Vestjysk Distriktsgilde og er aktive deltagere i distriktets naturlaug, ligesom vi i mere end 30 år har samarbejdet det tyske Störtebeker Gilde fra Verden a.d. Aller (beliggende mellem Bremen og Hanover).

Kunne det være noget for dig. Så ring eller send en mail. Det lugter trods alt lidt af bål.

Vestjysk Naturlaug på vandretur ved Agerbæk