Fra spejdersport til samfundsgavn
Sct. Georgs gilderne i Danmark blev stiftet i 1933 med det formål at virkeliggøre ordene ”en gang spejder – altid spejder” ved at være et samlingssted for voksne af begge køn, som har det tilfælles, at de har været spejdere eller på anden måde har udvist interesse for spejder- eller gildebevægelsen. Gildebevægelsen, som er dansk af oprindelse, har udviklet sig til et internationalt broderskab med i alt 80.000 medlemmer i 40 lande, heraf godt 5.500 alene i Danmark.
I gildebevægelsen samles vi om små og store opgaver, som vi pålægger os selv – altså en personlig udvikling og en naturlig fortsættelse af en spændende spejdertid med dens mange og sjove oplevelser og spændende udfordringer.
Ud fra vort gildemæssige fællesskab yder gilderne et samfundsbevidst arbejde med løsning af opgaver, som skaber et godt kammeratskab indadtil og giver gildelivet perspektiv udadtil. Alt dette er udtrykt i vor formålsparagraf, som pålægger gilderne:
. at virke som samlingssteder, hvor forbindelsen til spejderbevægelsen og gamle og nye kammerater kan vedligeholdes
. at understøtte den enkeltes stræben efter at leve efter spejder- og gildeidealerne og omsætte dem i praksis
. samt i fællesskab at arbejde med personlig udvikling, at støtte spejderarbejdet og løse humanitære og andre udadvendte opgaver.
Kløverbo er Kattegatspejdernes hus på Ydesvej, og her holder vi vore månedlige møder for hele gildet. Her er et stort mødelokale, som i størrelsen passer fint til vore arrangementer. I et mindre lokale har vi de forskellige ting, som vi bruger i gildehallen samt service, så vi kan dække op til 60 personer. Vi mødes en gang om måneden til gildehal eller til et gildemøde. I gildehallen samles vi under lidt mere højtidelige former end til et gildemøde, og det er også i gildehallen, at nye gildebrødre optages. Gildemøderne er bl.a. med oplysende foredrag, kulturelt betonede udflugter, virksomhedsbesøg og lignende.
Det væsentligste element i gildearbejdet er gruppearbejdet. Grupperne omfatter i reglen 6-8 gildebrødre, som på månedlige møder beskæftiger sig med samfundsrelevante og kulturelle emner efter eget valg. Endvidere løser grupperne turnus- og specialopgaver i gildet. Ægtefæller deltager ofte i disse gruppemøder, der foregår på skift i hjemmene.
Gildet har en tredelt ledelse bestående af en gildemester (formand), en kansler(sekretær) og en skatmester (kasserer) samt 3 suppleanter.
Sct. Georgs gilderne er ikke selskabelige foreninger, selv om de fleste nok synes, at man har det fornøjeligt i gilderne.
Medlemmerne af Sct. Georgs Gilderne – gildebrødrene – er kvinder og mænd, der har det tilfælles, at de i kortere eller længere tid har været medlemmer af et af de fire spejderkorps, der er tilsluttet den internationale spejderorganisation. Endvidere kan rådsmedlemmer og andre, der har vist varig interesse for spejder- eller gildesagen, optages som medlemmer.
Et bredt udsnit af befolkningen er repræsenteret i Sct. Georgs Gilderne, og kontingentet og andre økonomiske krav til gildebrødrene er holdt inden for sådanne rammer, at enhver, der opfylder betingelserne for at blive gildebror, også har råd.
Gammel af år – ung af sind!
Ordene kunne godt være Grenaa-gildets valgsprog. Siden 1942 har gildet virket i byen som samlingssted for tidligere spejdere og andre med interesse for spejder- og gildearbejde.